Dine følelser er dine vejvisere

Dine følelser viser dig vejen i dit liv. Følelserne er dine guides. Dine følelser er dem, der kan fortælle dig, hvilke veje du skal gå i dit liv og hvad dine behov er. Dine følelser er dine navigatører.

Vores følelser fortæller os om, hvad vi har brug for og hvad vores behov er. Hvis du fx er ked af det, har du brug for omsorg, hvis du føler frygt, har du brug for tryghed. Det er sådan set meget enkelt og logisk. Når vi har fuld adgang til at mærke vores følelser, er vi som regel i harmoni og vi føler os i overensstemmelse med os selv. Så oplever vi ikke nogen vanskeligheder med at være os selv.

Når vi ikke kan mærke, hvad vi føler

Når vi kan mærke vores følelser, og dermed også kan mærke hvad vores behov er, er der ingen problemer i forhold til at være i verden og i forhold til at være sammen med andre mennesker. Men når vi ikke kan mærke vores følelser, kan vi ikke mærke vores behov og så kan det give os vanskeligheder i forhold til andre mennesker og i forhold til hvad vi skal i verden. Det kan typisk mærkes som tomhed, meningsløshed eller en oplevelse af at noget er forkert, uden at du egentlig kan sætte en finger på, hvad det præcis er der er forkert.

Forbudte følelser

Når du ikke kan mærke hvad du føler, er der forskelligt, der kan begynde at blive vanskeligt. Hvis du ikke kan mærke dine følelser, kan du heller ikke mærke, hvad du egentlig har behov for. Du kan også have lært, at der er nogle følelser, der ikke er velkomne og måske lidt forbudte. Det kan være i din opvækst, at dine forældre har haft svært ved at håndtere, hvis du blev vred eller ked af det. Du har derfor lært, at det er bedst, hvis du ikke viser de forbudte følelser. Så når den forbudte følelser dukker op, bytter du den lynhurtigt ud med en følelse, der er tilladt og som du lært, at du godt må vise.

Det kan fx være, at du har lært, at du ikke må være vred. Når så der sker noget, som egentlig aktiverer noget vrede, så bliver du ked af det i stedet for. For du har måske lært, at det er ok at være ked af det, men det er ikke ok at være vred.  Dette sker helt ubevidst og uden, at du typisk er klar over det. Det er indkodet i din krop og i din måde at være på, at du som oftest ikke er klar over, at det sker.

Bytte en følelse ud med en anden

Når vi bytter nogle oprindelige følelser ud med andre følelser, skaber det rod i vores vejvisning. Så bliver vi ledt af veje, som vi egentlig ikke har behov for af komme ad og vi kommer ikke derhen, hvor vi har behov for at være. Lad mig forklare hvordan det kan se ud. Til en følelse er knyttet et behov, og vores følelser sender forskellige signaler ud til omverden.

Meget forenklet kan man sige, at følelsen vrede viser et behov om at sætte grænser for sig selv og typisk holde folk lidt væk. Modsat, igen meget forenklet, kan man sige, at følelsen sorg/ked-af-det-hed viser et behov om trøst og omsorg, og typisk vil trække folk lidt tættere på. Når vi, helt ubevidst og uden at vi er klar over det, bytter vores vrede ud med ked-af-det-hed, er det altså helt modsatte signaler, vi sender ud til omverden og helt modsatte behov vi har.

Hvis vores oprindelige følelse er vrede, har vi brug for afstand til andre mennesker og markere vores grænser. Men hvis vi viser og føler ked-af-det-hed, så sender vi signaler ud om, at vi har brug for trøst og omsorg og at folk kommer tættere på os. Altså det stik modsatte af hvad vi egentlig har behov for. Husk, vi er ikke klar over det, og derfor bliver vi sandsynligvis frustreret over, at vi få det modsatte af, hvad vi egentlig har brug for. Men vi er ikke klar over det, og vi kan ikke sætte ord på det. Derfor kan det opleves som frustrerende, og som om man ikke kan rigtig er til stede selv.

At mærke hvad vi føler

Stort set alle mennesker bytter oprindelige følelser ud med andre i større eller mindre omfang. Det er en del af det at være menneske at kunne tilpasse sin adfærd til, der hvor man er. Tilsvarende kan alle mennesker i større eller mindre grad mærke hvad de føler og hvad deres behov er.

For at kunne mærke hvad vi føler og for at kunne mærke de oprindelige følelser, må vi være trænet i at kunne mærke dem. Vi må være i stand til at mærke vores krop, og måske skal vi også kunne sætte ord på, hvad vi føler. Samtidig må vi også turde være tro mod, hvad vi føler og agere efter det. Det kan være svært og udfordrerne, hvis vi ikke er vant til det. Men hvis vi laver bevægelsen og bliver i stand til i højere grad at kunne mærke vores egne følelser og dermed vores behov, kan det være forløsende og meget livsgivende.

Teksten er skrevet med udgangspunkt i bogen ”Emojonsfokusert terapi” af Jan Reidar Stiegler