TOY YOGA

TOY yoga er at arbejde med dine traumer , stress og angst tilstande uden at tale, men udelukkende ved nænsom bevægelse af kroppen.

Toy er en blid og skånsom yoga-praksis, der bevæger kroppen og nervesystemet nænsomt og blidt.

Der er ikke fokus på udførelse af avanceret yoga stillinger og heller ikke på fysisk træning af kroppen.

Hvad er TOY yoga?

TOY er træning af nervesystemet og evnen til at mærke indad i kroppen og få kontakt til åndedrættet. Øvelserne er simple, så alle kan være med uanset form og smidighed.

TOY yoga er terapi uden snak og uden samtale. Det er terapi, uden at vi behøver at tale om dine oplevelser og dine erfaringer.

TOY bevæger nervesystemet og TOY træner dig i at holde et fokus indad til på din krop og dit åndedræt. Når du træner din kapacitet til at mærke din krop og dit åndedræt, kan du opleve i højere grad at kunne være mere afslappet og rolig.

TOY er en praksis, hvor du kan arbejde med at mindske dine gener og symptomer af komplekse traumer/C-PTSD, PTSD, stress og angst tilstande, der er fastlåst i dig

Kroppen husker det vi gerne vil glemme. Det vi gerne vil glemme, kan vi ikke forholde os til sprogligt.

I TOY yoga arbejder vi med kroppen og nervesystemet uden samtale.

Effekten af TOY

Du kan arbejde med det, kroppen vil glemme, udelukkende ved den blide og nænsomme bevægelse af kroppen uden at tale om det.

TOY kan forløse traumer og traumelignende tilstande udelukkende ved kropslig bevægelse, uden at du skal tale om din historie.

Der er en mærkbar positiv effekt ved at gennemføre et forløb på 10 uger – her mindskes symptomer og gener fra PTSD, C-PTSD/komplekse traumer og fastlåste tilstande. Stress og angst forbedres.

Du kan opnå:

  • Øge din kropsfornemmelse og fokus på dine indre tilstande
  • Få styrket din handleevne, kontrol og ejerskab over egen krop
  • Forbedre forholdet til dig selv og andre

TOY hviler på fundamentet af TCTSY (Traume Center Traume Sensitiv Yoga), som er en forskningsbaseret praksis fra Justice Resource Institute, Boston, MA, USA udviklet af Bessel van der Kolk. Metoden er evidensbaseret, hvilket betyder, at der er forskning, der viser, at TOY virker og mindsker symptomer og gener.

Hvem har gavn af TOY?

TOY kan være for dig, der fx har:

  • uro og ubehag i kroppen
  • tankemylder
  • ting du undgår at gøre
  • tristhed
  • stress
  • angst
  • svært ved at mærke din krop
  • smerter i kroppen
  • ikke kan lide at holde fokus på dit åndedræt
  • voldsom vrede, enten udad agerende eller indad agerende
  • svært ved at føle noget

TOY kan være relevant fx efter ubehagelige oplevelser i barndommen, mobning, overfald og krænkelser, ulykker og chok, længerevarende stress, manglende oplevelse af at være vokset op i kærlige omgivelser, opvækst med far eller mor med sygdom eller misbrug, psykisk sygdom, alvorlig stress og tab af betydningsfulde personer fx mor, far eller barn. TOY dæmper stress og reducerer angst.

Hvordan foregår det?

TOY praksissen består af fire fysiske sekvenser, der tager ca. 1 time i alt. Herefter er der individuel refleksionstid. Det er frivilligt at dele refleksioner.

Indhold i programmet:

  • Siddende stillinger på stol
  • stående stillinger på måtte
  • siddende stillinger på måtte
  • liggende stillinger på måtte
  • og individuel reflektionstid.

TOY yoga kan praktiseres på hold med max 8 deltagere eller TOY kan være individuel undervisning.

Uanset om det er på hold eller individuelt anbefales mindst 10 gange for at få den ønskede effekt.

Jeg tilbyder individuelle TOY sessioner i min praksis på Vesterbro. Jeg guider dig blidt og nænsomt ind i øvelserne. Du er velkommen til at begynde med at booke en enkelt session, for at afprøve om det er noget for dig.