Om Rikke

Jeg hedder Rikke Birgitte Juul og er psykoterapeut, MPF i København. Jeg har erfaring med at hjælpe mennesker godt videre i deres liv, når de har været udfordret på forskellige fronter i deres liv.

Jeg er også frivillig rådgiver ved Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade, LMS. Her rådgiver jeg brugere, der kæmper med anoreksi, bulimi, overspisning (BED) og unge der er fastlåst i selvskade.

Udover at være psykoterapeut laver jeg supervision til professionelle, der arbejder med børn og unge. Herudover holder jeg foredrag med udgangspunkt i det at være menneske og det menneskelige sind.  

Jeg er cand. pæd. i pædagogisk psykologi og har i mit arbejdsliv som lærer, konsulent og vejleder arbejdet med udvikling, menneskelige relationer, følelser og det menneskelige sind. Jeg har arbejdet med gruppeprocesser og rådgivning af familier, unge og børn.  

Jeg er optaget af, hvorfor vi mennesker reagerer, som vi gør? Hvordan kan det være, at vi reagerer forskelligt og hvorfor former vores personlighed sig som den gør?

Jeg har en nysgerrig og åben tilgang til mennesker. Jeg ved, at ingen mennesker reagerer ens på de samme oplevelser og erfaringer. Derfor vil jeg være interesseret i, hvordan du reagerer og hvad din oplevelse er og hvilke erfaringer du har.

Jeg har selv haft perioder i mit liv, hvor jeg har været ramt af livet og har gjort brug af forskellige hjælpere til at komme på ret køl igen. Jeg har erfaring for den forløsning, det giver, at dele mine vanskeligheder og udfordringer med andre og det har hjulpet mig til at komme godt videre i mit liv.

Jeg er født i 1973. Jeg har to voksne børn, en dejlig kæreste og bor på Islands Brygge.

Psykoterapeut København

Jeg er uddannet psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut i København. Det er en 4-årig uddannelse, hvor der udover den teoretiske undervisning indgår egen terapi og egen udvikling og terapeutisk arbejde med træningsklienter.

Det betyder, at jeg selv har gået vejen i forhold til at udvikle mig selv og jeg har arbejdet med, hvordan min egne handlemønstre har skabt udfordringer for mig.

Jeg arbejder på oplevelsesorienteret og eksistentielt grundlag. Herudover trækker jeg på emotionsfokuseret (EFT) og neuroaffektiv teori.

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og jeg overholder deres etiske retningslinjer i mit psykoterapeutiske arbejde.

Erhvervserfaring

  • Rådgiver ved Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og selvskade, LMS
  • Udviklingskonsulent ved Pædagogisk Udviklingscenter, Rødovre Kommune
  • Pædagogisk vejleder ved Pædagogisk psykologisk Rådgivning (PPR), Ballerup Kommune
  • Pædagogisk konsulent, Professionshøjskolen Metropol
  • Pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet
  • Rådgiver ved Børne- og Forældretelefonen, Børns Vilkår
  • Lærer i grundskolen

Uddannelse

  • Psykoterapeut, Psykoterapeutisk Institut
  • IFS- Internal Family Systems kursus v. IFS-Danmark
  • Neuroaffektiv træningsgruppe med Michael Gad.
  • Emotionsfokuseret (EFT) med træningsgruppe Henriette Boysen.
  • Cand. pæd. i pædagogisk psykologi, DPU
  • Coach, Center for Positiv Psykologi
  • Diplomuddannelse i psykologi
  • Læreruddannelse