Hvor går din grænse?

Er du klar over, hvordan du sætter dine grænser? Kan du mærke, hvor dine grænser går? Siger du dine grænser højt? Kan du udholde andres reaktioner på dine grænser?

Nogen gange kan vi bevidst lade være med at sige vores grænser højt, og det kan være fint og meget sundt. Men hvis vi lader være med at sætte vores grænser uden at være bevidste om hvorfor, er det usundt for os.

Grænser i 3 trin

Når man arbejder med, at blive bevidst om, hvordan man selv sætter sine grænser, kan man se på grænserne i tre trin.

At sætte grænser i 3 trin:

  1. Jeg mærker mine grænser
  2. Jeg siger mine grænser højt
  3. Jeg udholder andres reaktion på mine grænser

Det første trin er at blive bevidst om ens egne grænser og kunne mærke, når de er nået og måske endda overskredet. Det kan være, man er på det her trin et stykke tid, hvor man er blevet bevidst om egne grænser, men endnu ikke er der, hvor de helt kan efterleves.

Det andet trin er at sige det højt, når ens grænser er nået eller overtrådt. Dette trin kan være vanskeligt og meget udfordrende, hvis man ikke er vant til at sige det højt, når ens grænse er nået. Det kan kræve mod og tid at nå her til.

Det tredje og sidste trin er at kunne udholde andres reaktioner på ens grænser. Det kan være ganske svært at holde ud, hvis andre fx bliver ked af det eller begrænset i noget, som de gerne vil. Her kan det være en hjælp at huske på, at hvis man sætter sin egen grænse og udholder de andres reaktion på den, så giver det en fornemmelse af at tage sig selv alvorligt og behandle sig selv med respekt. Hvis man ikke kan udholde andres reaktion på ens grænser, kan det i længden betyde, at man negligerer sig selv og ikke behandler sig selv med respekt og omsorg.

Mange i terapi arbejder med det at kunne mærke deres egne grænser og sige dem højt og udholde andres reaktioner på grænserne.

Dine følelser er dine vejvisere

Dine følelser viser dig vejen i dit liv. Følelserne er dine guides. Dine følelser er dem, der kan fortælle dig, hvilke veje du skal gå i dit liv og hvad dine behov er. Dine følelser er dine navigatører.

Vores følelser fortæller os om, hvad vi har brug for og hvad vores behov er. Hvis du fx er ked af det, har du brug for omsorg, hvis du føler frygt, har du brug for tryghed. Det er sådan set meget enkelt og logisk. Når vi har fuld adgang til at mærke vores følelser, er vi som regel i harmoni og vi føler os i overensstemmelse med os selv. Så oplever vi ikke nogen vanskeligheder med at være os selv.

Når vi ikke kan mærke, hvad vi føler

Når vi kan mærke vores følelser, og dermed også kan mærke hvad vores behov er, er der ingen problemer i forhold til at være i verden og i forhold til at være sammen med andre mennesker. Men når vi ikke kan mærke vores følelser, kan vi ikke mærke vores behov og så kan det give os vanskeligheder i forhold til andre mennesker og i forhold til hvad vi skal i verden. Det kan typisk mærkes som tomhed, meningsløshed eller en oplevelse af at noget er forkert, uden at du egentlig kan sætte en finger på, hvad det præcis er der er forkert.

Forbudte følelser

Når du ikke kan mærke hvad du føler, er der forskelligt, der kan begynde at blive vanskeligt. Hvis du ikke kan mærke dine følelser, kan du heller ikke mærke, hvad du egentlig har behov for. Du kan også have lært, at der er nogle følelser, der ikke er velkomne og måske lidt forbudte. Det kan være i din opvækst, at dine forældre har haft svært ved at håndtere, hvis du blev vred eller ked af det. Du har derfor lært, at det er bedst, hvis du ikke viser de forbudte følelser. Så når den forbudte følelser dukker op, bytter du den lynhurtigt ud med en følelse, der er tilladt og som du lært, at du godt må vise.

Det kan fx være, at du har lært, at du ikke må være vred. Når så der sker noget, som egentlig aktiverer noget vrede, så bliver du ked af det i stedet for. For du har måske lært, at det er ok at være ked af det, men det er ikke ok at være vred.  Dette sker helt ubevidst og uden, at du typisk er klar over det. Det er indkodet i din krop og i din måde at være på, at du som oftest ikke er klar over, at det sker.

Bytte en følelse ud med en anden

Når vi bytter nogle oprindelige følelser ud med andre følelser, skaber det rod i vores vejvisning. Så bliver vi ledt af veje, som vi egentlig ikke har behov for af komme ad og vi kommer ikke derhen, hvor vi har behov for at være. Lad mig forklare hvordan det kan se ud. Til en følelse er knyttet et behov, og vores følelser sender forskellige signaler ud til omverden.

Meget forenklet kan man sige, at følelsen vrede viser et behov om at sætte grænser for sig selv og typisk holde folk lidt væk. Modsat, igen meget forenklet, kan man sige, at følelsen sorg/ked-af-det-hed viser et behov om trøst og omsorg, og typisk vil trække folk lidt tættere på. Når vi, helt ubevidst og uden at vi er klar over det, bytter vores vrede ud med ked-af-det-hed, er det altså helt modsatte signaler, vi sender ud til omverden og helt modsatte behov vi har.

Hvis vores oprindelige følelse er vrede, har vi brug for afstand til andre mennesker og markere vores grænser. Men hvis vi viser og føler ked-af-det-hed, så sender vi signaler ud om, at vi har brug for trøst og omsorg og at folk kommer tættere på os. Altså det stik modsatte af hvad vi egentlig har behov for. Husk, vi er ikke klar over det, og derfor bliver vi sandsynligvis frustreret over, at vi få det modsatte af, hvad vi egentlig har brug for. Men vi er ikke klar over det, og vi kan ikke sætte ord på det. Derfor kan det opleves som frustrerende, og som om man ikke kan rigtig er til stede selv.

At mærke hvad vi føler

Stort set alle mennesker bytter oprindelige følelser ud med andre i større eller mindre omfang. Det er en del af det at være menneske at kunne tilpasse sin adfærd til, der hvor man er. Tilsvarende kan alle mennesker i større eller mindre grad mærke hvad de føler og hvad deres behov er.

For at kunne mærke hvad vi føler og for at kunne mærke de oprindelige følelser, må vi være trænet i at kunne mærke dem. Vi må være i stand til at mærke vores krop, og måske skal vi også kunne sætte ord på, hvad vi føler. Samtidig må vi også turde være tro mod, hvad vi føler og agere efter det. Det kan være svært og udfordrerne, hvis vi ikke er vant til det. Men hvis vi laver bevægelsen og bliver i stand til i højere grad at kunne mærke vores egne følelser og dermed vores behov, kan det være forløsende og meget livsgivende.

Teksten er skrevet med udgangspunkt i bogen ”Emojonsfokusert terapi” af Jan Reidar Stiegler

For at kunne ja, skal du kunne sige nej

Det giver måske ikke lige umiddelbart mening – for at kunne sige ja, skal du kunne sige nej – hvordan hænger det sammen? Hvordan hænger det at sige ja sammen med det at kunne sige nej? Vi kan vel altid sige ja. Og hvis vi vil sige ja, skal vi vel ikke sige nej?

Retten til nej´et og ja´et

Det er lidt kryptisk, men det hænger rigtig godt sammen. En mulighed for at sige ja hænger sammen med retten til at sige nej. Ikke sådan forstået at vi siger begge ting på samme tid. Det skal forstås sådan, at begge muligheder, altså både det at sige ja eller nej, skal være tilstede, som reelle handlinger vi kan foretage os. Vi skal have en oplevelse af, at vi har lige meget ret til at sige ja som til at sige nej. Og omvendt, lige så meget ret til at sige nej som til at sige ja. Hvis vi ikke har en oplevelse af at have lige meget ret til begge dele, bliver det vi vælger – sandsynligvis ja´et – ikke et reelt (til)valg, men en tvangshandling. Måske noget vi gør for at leve op til andres forventninger og måske af frygt for hvad et nej vil betyde.

Ikke at overveje muligheden for at sige nej kan føre til tomhed

Mange af os skal øve os i at sige nej. Vi har måske en frygt for, hvad et nej kan betyde af afbrudt nærhed og kontakt til mennesker, der står os nær. Vi siger derfor ikke nej´et, men siger ja i stedet for. Det sker hver gang, vi gør noget, som vi egentlig ikke har lyst til, men gør alligevel. Det kan også ske, når vi gør noget og siger ja til noget, uden egentlig at overveje om vi har mulighed for eller lyst til at sige nej. Så bliver det, at vi siger ja, til en automatisk og ureflekteret handling. Hvis vi har mange af dens slags handlinger i vores liv, kan det mærkes som en tomhed inden i, at vi ikke rigtig kan mærke, hvad vi har lyst til eller at vi føler, at livet kører lidt forbi os.

Vejen frem mod at opleve ret til at sige ja og nej

Vejen frem mod at få en oplevelse af at have lige meget ret til at ja og til at sige nej kan i første omgang handle om at blive i stand til at mærke ens egne behov og lyster. At stille sig selv spørgsmålet har jeg lyst til at være med til den fødselsdag, eller har jeg lyst til at være i det her parforhold. Det andet, som det kan handle om, er modet og styrken til at sætte grænser for sig selv og holde dem ved også at kunne sige nej, når din grænse er nået.  

Hvornår har du sidst været til stede?

Hvor stor en del af dit liv har du drømt dig væk til en anden familie, et andet job, en anden kæreste/mand/kone, en anden baggrund, nogle andre venner, et bedre og mere spændende hverdags liv?

Hvis du stille for dig selv tænker, at det gør du ganske ofte, så er du ikke alene. Rigtig mange drømmer om noget andet, og rigtig mange tænker, hvis bare jeg …(tabte 5 kilo, begynder at løbe, får råd til et stort hus, havde en barndom)… så ville jeg være gladere og måske lykkelig.

Uautentisk

Desværre er bagsiden ved sådan at drømme sig væk til noget andet end det man har, at du ikke er til stede i dit eget liv. Du kommer nemt til at føle dig afkoblet i dit liv, det kan også føles som tomhed eller værst af alt ligegyldighed. Man kan kalde det at leve sit liv uautentisk, som flere eksistenspsykologer kalder det.

Det modsatte af at leve uautentisk er selvfølgelig at leve autentisk. Hvad vil det egentlig sige at leve autentisk – altså at noget er ægte?

Der er nogle fakta i vores liv, som vi ikke kan ændre, eller måske ikke vil ændre. Det kan være, den baggrund vi har med os, det kan være vores aktuelle livssituation med arbejde, bolig og partner. Vi må acceptere alle disse fakta og forhold i vores liv som vores livsgrundlag.

Du kan ikke ændre på det, som er sket og det som er lige nu, men hvis du accepterer tingenes tilstand, kan du arbejde på at forandre det som du gerne vil have skal være anderledes, og så som du rent faktisk har mulighed og magt til at ændre.

Alt er præcis som det skal være

Det er også det, man inden for yoga-filosofien benævner “alt er præcis som det skal være” – det handler om at acceptere det nu som er, og ikke drømme sig væk eller ikke ville erkende, det som er lige nu.

Jeg har ofte travlt i mit liv og der er så mange ting jeg skal, og så mange ting jeg gerne vil. Ofte er jeg i gang med at planlægge tiden nogle dage ud i fremtiden, jeg lægger planer og tænker i fremtidige løsninger. Jeg drømmer mig væk – hvis bare jeg boede i en lejlighed med altan, så bliver mit liv så og så godt. Eller når jeg en gang ude i fremtiden skal flytte sammen med min kæreste, så bliver det så og så godt, eller når jeg får mere tid, så skal jeg meditere hver dag, når jeg taber 5 kilo, så bliver jeg og mit liv perfekt.

Jeg øver mig i at være til stede med alt hvad der er, jeg øver mig i at acceptere mit livsgrundlag og jeg siger til mig selv “Alt er præcis som det skal være”.

Hvad er med-misbrug?

Man hører ofte, at personer, der lever i tæt relation til en person med et afhængighedsforhold til fx alkohol vil udvikle sig til at være med-misbrugere. Men hvad vil det egentligt sige at være medmisbruger? Og er det noget alle, der lever i tæt relation til en afhængig, udvikler? Kan man være med-misbruger, hvis man ikke er i tæt relation til en person, der har et afhængighedsforhold til en ting eller oplevelser?

Der findes mange bud på, hvad en med-misbruger er for en størrelse og der findes mange beskrivelser og definitioner på det at være med-misbruger.

Definition på en med-misbruger

En definition på hvad en med-misbruger er, kan se sådan ud:  

”En medmisbruger er et menneske, der har tilladt et andet menneskes adfærd at påvirke sig, og som er besat af behovet for at kontrollere dette andet menneskes adfærd.”

Det andet menneske kan være en kæreste, ægtefælle, bror, mor, far etc. Det kan være en hvilken som helst relation.

Det andet menneske kan være alkoholiker, stofmisbruger, mentalt eller fysisk syg, eller et normalt menneske, der ind i mellem føler sig trist til mode. Det vil sige, at det her viser sig, at det menneske, der er genstand for med-misbrugeren ikke behøver at have et afhængighedsforhold til en ting, et stof eller oplevelser. Det kan sådan set være et almindeligt fungerende menneske.

Det centrale i definitionen ligger ikke hos det andet menneske, der evt. har et afhængighedsforhold til noget. Det centrale i definitionen af en med-misbruger ligger hos med-misbrugeren selv, hos den der er medmisbruger. Det ligger i de måder, hvorpå en med-misbruger lader det andet menneskes adfærd påvirke sig og i de måder med-misbrugeren forsøger at påvirke det andet menneske.

En med-misbruger vil hjælpe

Det er en naturlig ting, at vi ønsker at beskytte og hjælpe de mennesker, der er omkring os. Det er også naturligt at blive påvirket af og reagere på problemerne hos de mennesker. Det er en god egenskab, vi mennesker har og det er en forudsætning for at kunne danne relationer til andre. Men det bliver skadeligt, hvis det betyder, at med-misbrugeren ikke sørger for at opfylde egne behov, eller når med-misbrugeren ikke har egne grænser klart defineret og lader dem overskride.  

Den form for adfærd, som medmisbrugere har, er etableret som et svar på svære betingelser i samvær med andre, det kan være grundlagt i barndommen, eller det kan være senere i vores liv, at medmisbrugs-adfærd er lært. Uanset hvor og hvordan adfærden er lært, sidder den godt fast.

Misbrugsadfærden blev oprindeligt grundlagt, fordi det var nødvendigt for at forsvare sig selv og få opfyldt egne behov. Altså udfører, føler og tænker man disse tanker for at overleve – at overleve følelsesmæssigt, mentalt og måske endda også fysisk.

Den lærte med-misbrugsadfærd har været gode strategier til at overleve på et tidspunkt, men de kan have overlevet sig selv. Så kan disse strategier og dermed adfærden blive destruktiv og det kan være skadeligt. Det, der engang var godt og en god adfærd for overlevelse, kan blive til en hæmsko og forhindring for egen psykisk og evt. fysisk velbefindende.

Det, at være med-misbruger, kan se ud på mange måder og det kan tage mange former. Men samlet for alle de mange måder og former en med-misbruger kan se ud på er, at de alle kredser om, at en medmisbruger grundlæggende ikke tager vare på sig selv og sine egne behov.

Der er et ikke bestemt træk, der definerer om man er medmisbruger. Det er i høj grad bestemt af fortolkning, og fortolkningen skal helst ske af den person, der har med-misbruget.

Hvor ligger problemet?

Det store problem som med-misbruger ligger ikke i det af leve sammen med en der er afhængig. Det virkelige problem for en med-misbruger ligger i personen selv, i med-misbrugsadfærden.

Man kan sige, at en med-misbruger har en tendens til at tage ansvaret for andres handlinger på sine egne skuldre. Medmisbrugere føler ansvar for, hvad andre gør. En med-misbruger tager ansvaret fra de andre og påtager sig det selv. Dermed fratager de også initiativet fra den person, vedkommende er misbruger overfor.

Når man føler ansvar for andres handlinger og det som andre gør, følger der også en trang til at kontrollere dette. Det vil sige, at en med-misbruger ofte også vil forsøge at kontrollere den andens adfærd. Dette sker på bekostning af medmisbrugerens egne behov og egne lyster til livet. Vedkommende vil sætte egne behov og egne grænser til side, og gøre alt det de tror, den anden har brug for og de vil gøre hvad som helst for at kontrollere den andens handlinger.  

At være med-misbruger kan ses som en tvangspræget forhold til et andet menneske.

Vejen ud af en misbrugsadfærd er at skabe en distance til den person der er genstand for med-misbrugeren. Med distance menes at skabe en erkendelse af at man ikke kan styre og kontrollere andres liv, og at man ikke kan være ansvarlig for andres handlinger, uanset om vi fx er gift med dem eller hvis det er vores børn.

Hvert enkelt menneske kan kun tage ansvar for egne handlinger og hvert enkelt menneske kan kun skabe kontrol over egne handlinger. Man må sætte andre mennesker fri til at håndtere og forvalte deres liv under deres eget ansvar. Uanset hvad det koster af sorg og frustration.

At skabe en sådan distance er ikke nemt og det kræver mange års øvelse for at komme der til.

Ovenstående er skrevet med udgangspunkt i bogen: Gør dig fri af andres misbrug af Melody Beattie, Borgen 1990.

Vi kan alle blive afhængige

Vi kan alle blive afhængige af ting eller oplevelser. Det kan typisk være alkohol, mad, gambling, sex eller shopperi, vi kan blive afhængige af. Alle disse ting eller oplevelser er normalt noget vi forbinder med nydelse og tilfredsstillelse, men for nogen kammer det over og nydelsen bliver til en egentlig afhængighed. Det kan ske for os alle, da vi alle har fundamentet til afhængighed inden i os. Det, der gør forskellen på om vi bliver afhængige eller ej, er de erfaringer vi gør os i livet og de oplevelser vi har undervejs.

Alle mennesker har en grundlæggende længsel efter at føle lykke og finde fred i sjælen. Dette kan vi ikke opleve hele tiden, men for de fleste mennesker, er det følelser og oplevelser, der optræder i glimt og så smutter oplevelsen og følelsen fra os igen. Afhængighed kan anskues som et forsøg på at kontrollere oplevelsen af lykke og det at finde fred i sjælen. Afhængighed bliver derved til et forsøg på at kontrollere og opfylde den længsel.

Man kan sige, at afhængighed er et forsøg på at kontrollere, det der egentligt er ukontrollerbart – vores længsel efter at føle os lykkelige og finde fred i sjælen.

Afhængighed og misbrug af de nydelsesfulde midler som fx alkohol, mad og sex er en aktivitet, der skal give den aktive misbruger en ændring af den indre stemning. Afhængigheden stammer altså fra et (ubevidst) ønske om en stemningsændring i det indre liv. Det kan fx være en uerkendt følelse af mindre-værd eller ked-af-det-hed.  Stemningsændringen er en søgen efter at få ændret den stemning, den tilstand som bevidstheden er i fx at få ændret en ked-af-det-hed til noget andet, til noget der er lettere at være i. Det er en ubevidst handling. Den afhængige har blot (ubevidst) erfaret, at det bibringer noget rart med sig, når man fx tyr til alkoholen. Man er som afhængig ikke bevidst om, hvad der sker, når man søger ændringen af den indre stemning. Man ved blot, at det bibringer noget godt og måske noget der føles som balance og som giver følelsen af lykke og fred i sjælen.

Den afhængige stoler mere på det, der er genstand for afhængigheden end på menneskelige relationer. Det betyder, at en der er afhængig af alkohol, vil vælge at ty til alkoholen, hver gang der er noget, der føles som en udfordring, hver gang noget bliver lidt svært, hver gang der kommer nogle følelser, der kan føles ubehagelige at være i. Det er ikke noget, der foregår bevidst, det er en handling, der er indlejret i den afhængige, og en strategi for overlevelse der er lært gennem de tidligere erfaringer vedkommende har.

Vi er mere sårbare overfor at udvikle afhængighed, hvis vi oplever at blive behandlet skidt af andre, hvis vi ikke har haft nogle positive oplevelser med tætte relationer og derfor ikke har udviklet en grundlæggende tillid til at andre mennesker. Jo tidligere i livet sådanne oplevelser finder sted, jo mere udsatte er vi. Så kan vi få behov for at skabe erstatninger gennem de oplevelser genstanden for vores afhængighed kan give.

Der er tidspunkter i vores liv, hvor vi er i større risiko for at udvikle afhængighed af ting eller oplevelser. Det kan fx være efter et alvorligt tab, kan fx være tab af et elsket menneske, tab af status, tab af idealer og drømme, tab af venskaber eller tab af familie. Efter et stort tab står man i et vanskeligt emotionelt vakuum og der kan et afhængighedsforhold blive grundlagt, da vi kan forlade os på, at tingen eller oplevelsen vi bliver afhængige af, også vil være der i morgen.

Fundamentet for at komme ud af afhængigheden er at acceptere eksistensen af afhængigheden. Det i sig selv, kan være det allersværeste i processen med at blive fri af afhængigheden og arbejde sig frem mod ædruelighed.

At have et forhold til en aktiv afhængig er meget smertefuldt og emotionelt livsfarligt.  Omvendt så bliver de meget nære relationer meget vigtige, når den afhængige skal kæmpe sig ud af afhængigheden og hen mod ædruelighed.

Teksten er skrevet med udgangspunkt i Greg Nakken: ”Den addiktive personlighed – at forstå den addiktive proces og tvangsprægede adfærd”