Hvad er en indre kritiker? Hvordan ser en indre kritiker ud? Hvorfor har vi en indre kritiker? Og ikke mindst, hvordan slipper man af med en indre kritiker?
Hvem har en indre kritiker?
Stort set alle mennesker har en indre kritiker i højere eller mindre grad. Nogen hører den meget tydeligt og er meget bevidst om den. Andre hører den stort ikke, enten fordi den ikke er særlig stor eller fordi de ikke har lært at være opmærksomme på, at de har en indre kritiker.
En indre kritiker kan lyde som en stemme inde i ens eget hoved i ens tanker. Man kan også sige, at det kan være en række tanker, der har form som en stemme inde i ens eget hoved. Stemmen kan fx sige noget i retning af: ”hvor var det også dumt af mig…”, ”hvor lød det åndsvagt, da jeg grinede”, ”jeg er dum”, ”jeg er grim”, ”der er ingen der vil være sammen med mig”, ”jeg er ikke sjov nok”, ”Jeg er ikke interessant nok”…..
At have en indre kritiker er rigtig hårdt arbejde!! Det koster meget energi og opmærksomhed at have disse tanker. Og det kan være med til at holde os tilbage fra at gøre, det vi virkelig gerne vil. Det kan afholde os fra at gøre, det som vi har lyst til. Med andre ord kan den holde os væk fra, at være den vi gerne vil være.
Når kritikkeren kører for fuld udblæsning, kan det gøre os kede af det og bringe meget negativitet ind i vores liv. Det kan få os til at tvivle på os selv. Og den kan gøre, at vi tænker dårligt og negativt om os selv. Den kan være med til, at vi ikke tror, vi er lige så meget værd som andre mennesker.
Hvad er en indre kritiker?
Den indre kritiker er en måde, vi forholder os til os selv på. Vores indre kritiker er noget, vi gør ved os selv. Vi gør det ikke bevidst. Og vi gør det, selvom vi ikke har lyst til. Den er som regel meget hårdere ved os selv end vi nogensinde kunne drømme om at være ved andre. Sådan som vi taler til os selv gennem den indre kritiker, sådan vil vi aldrig tale til andre. Men vi taler sådan til os selv!
Når vi først har fået en stærk indre kritiker, kan det være vanskeligt at få den til at stoppe igen. Men det kan lade sig gøre. Det er blot ikke noget, der sker hurtigt. Den forsvinder ikke, blot fordi man siger til sig selv, at man ikke længere vil det. Det kræver lidt arbejde at få kritikkeren til at dæmpe sig lidt eller tie helt stille.
Hvordan kommer man fri af kritikkeren?
En vej til at få kritikkeren til at dæmpe sig, kan være at finde ud af, hvor den kommer fra. Hvilken funktion havde den, da den kom og hvilken funktion den har nu. Det vi gør ved os selv, kommer nemlig altid af en rigtig god grund – det har altid sig egen meningsfuldhed til at være der.
Fx kan kritikkeren være kommet på banen for at beskytte en person mod at blive hånlig gjort og udskammet af andre, fx forældre eller legekammerater. Når man oplever, at andre udskammer, nedværdiger eller hånliggør en, kan det være meget smertefuldt. Så det kan være lettere at holde ud, hvis man selv kommer på forkant med det smertefulde. Det kan man gøre ved at udskamme, nedværdige eller hånliggøre sig selv. Og dermed har man en indre kritiker på banen.
Den indre kritiker har altså den funktion, at beskytte os mod at andre kritiserer os. Man kan også sige, at man har inkorporeret andres blik på ens selv og gjort det til vores eget billede af os selv.
Første skridt til at få den til at dæmpe sig og blive lidt mindre kan være, at blive bevidst om hvad den siger og hvornår den siger det.
Hvad er det kritikkeren kritiserer ved en selv? – er det udseende, adfærd, intelligens, noget vi siger, det vi opnået, vores præstationer – det kan være alt muligt.
Hvornår kommer kritikkeren på banen? – er det når vi er kommet hjem? Er det mens vi er ude blandt andre? Er det når vi alene med os selv? Er det inden vi skal ud og være sammen med andre? Er det mest når vi er i bestemte sammenhænge – og hvilke sammenhænge?
Skriv ned hvad den siger og gør
Måske det kan være gavnligt at føre en lille dagbog over den indre kritiker, hvad den siger og hvornår den kommer på banen. Det kan også være noget at en mundfuld at give sig til at skrive de her tanker ned. Det kan være svært at se det sort på hvidt. Så fortvivl ikke, hvis det føles meget vanskeligt og som noget man ikke har lyst til. Det kan også hjælpe at tale med andre om det. Så er man ikke helt alene med alle disse kritiske tanker, som kan være ubehagelige at være med.
Det kan være en hjælp at tale med venner eller familie om det – blot skal du være sikker på at du bliver forstået at det du siger bliver modtaget i en varm og hjertelig tone. Hvis du igen oplever at blive mødt med nedværdigelse og udskamning har det ikke nogen gavnlig effekt. Så kan det være mere brugbart at finde en god samtaleterapeut der kan hjælpe dig med at din indre kritiker dæmper sig lidt og måske tier helt stille.