Hvordan hænger selvværd og selvtillid sammen?
Selvtillid handler om, hvordan din tillid er til dig selv. Tillid til hvordan du kan agere og handle i livet, fx tillid til, at du kan passe et job, have et hjem og klare dig selv. Det vil sige, at der er noget, du ved, du kan og du har tillid til det, du gør. Altså handler selvtillid om din gøren.
Din oplevelse af dit selvværd har at gøre med, hvordan du opfatter dig selv og hvem du er. Fx om du har en oplevelse af, at du er god nok, som den du er. Og at du har en fornemmelse af, at du kan være dig selv. Det vil sige, at du har en helt grundlæggende tro og viden om, at du er velkommen i verden, som du er. Altså handler selvværd om din væren.
Sammenhængen
Du kan godt have høj selvtillid og lavt selvværd. Og det omvendte kan også være muligt, lav selvtillid og højt selvværd.
Hvis du har høj selvtillid og lavt selvværd, kan det typisk være, at du klarer dig godt i forhold til ydre ting – job, bolig, familie, penge. Samtidig føler du en tvivl på, om du er god nok som menneske. Og du har en høj indre kritik af dig selv som person. Og du kan føle dig ensom og alene, selvom du er sammen med andre mennesker.
Hvis du har lav selvtillid og højt selvværd, kan det typisk være, at du har svært ved have et job, du er glad for. Du kan have en oplevelse af ikke at få det, som du gerne vil. Du kan helt generelt have svært ved at tro på, at du kan noget. Og samtidig føler du, at du har værdi som menneske og ret til at være, den du er.
Hvordan får vi selvværd og selvtillid
Vi kan få høj selvtillid ved at blive rost for det, som vi gør, den adfærd og din kompetencer vi har. Fx når børn gynger og forældrene reagerer med ”hvor er du god til at gynge”. Eller når børn og unge bliver rost for at få høje karakterer i skolen. Eller når vi bliver mødt med ros, når vi fx har gjort noget for andre.
Vi får højt selvværd ved at blive mødt, set og spejlet for den person, vi er, de følelser vi rummer og de behov vi har. Fx når børn gynger og forældrene reagerer med ”det ser ud til, at du har det sjovt med at gynge”. Eller når børn og unge bliver mødt med ”hvordan er det for dig at gå i skole/være til eksamen?”. Eller når vi bliver mødt med sætningen ”hvor er det dejligt, at du er her/hvor er det dejligt at se sig”.
Et eksempel der ofte bliver brugt til at illustrere forskellen mellem selvværd og selvtillid er, hvis du skal holde en tale i en forsamling om et fagligt emne. Her er det ganske naturligt for mange mennesker at blive lidt nervøse og få lidt klamme håndflader. Og årsagen til nervøsiteten kan sige noget om, om det er selvtilliden eller selvværdet, vi bliver ramt på.
Hvis din nervøsitet handler om, at du er i tvivl om, du ved nok om det emne, du skal sige noget om og om du dygtig nok til det, så er det højst sandsynligt din selvtillid, du bliver ramt på. Hvis du derimod er i tvivl om, du er betydningsfuld nok til at holde talen og om du er bekymret for, at de andre skal synes, du er latterlig, så er det nok dit selvværd der er kommet i spil.
Selvtillid og selvværd kan forandres
Den gode nyhed er, at vi kan forandre og ændre vores selvtillid og vores selvtillid. Hele livet igennem kan vi forandre det. Det forandres bedst sammen med andre mennesker, da både selvtillid og selvværd har bund i vores relationer til andre mennesker. Derfor forandres det også bedst sammen med andre mennesker. Det kan både være i terapi sammen med en psykoterapeut eller sammen med mennesker i tætte, omsorgsfulde og trygge relationer.
Tilbage til forside